Cykling

Cykelferie for hele familien

Foretrækker du jernhesten som transportmiddel? Så kommer du hurtigt langt omkring på Langeland, for på en cykel går det let som ingenting.

Cykelferie i Det Sydfynske Øhav byder på 1.800 km skiltet cykelruter, 1.100 kilometer kystlinje, 96 øer og en masse af udsigtspunkter. På Langeland finder du kilometervis af asfalterede cykelruter, der flugter sig gennem idyllisk natur med ikoniske hatbakker og rigt dyreliv. Du er heller aldrig langt fra kysten hvor madpakken kan nydes, eller lokale vejboder hvor du kan proviantere frisk frugt og grønt.

Hvis du gerne vil have oplevelsen af cykelferie på Langeland uden besværet med at medbringe egen cykel, så kan du leje en hos os. Uanset om du bor på campingpladsen eller ej, kan du i vores reception leje en cykel og cykelhjelm for 100 kr. per dag. I receptionen kan du også købe et cykelkort med masser af inspiration til cykelturen.

Du kan også booke en cykel allerede hjemmefra her.


Læs mere om cykelferie i Det Sydfynske Øhav hos VisitLangeland

Bike Friends på Langeland
Hvis du får brug for hjælp undervejs, skal du blot kigge efter en af de mange Bike Friends på Langeland. Du kan kende dem på deres røde Bike Friends skilte, og her kan du som minimum pumpe cyklen, låne lappe-grej, få fyldt drikkedunken, og låne eller få hjælp til at finde det nærmeste toilet. Nogle Bike friends tilbyder også yderligere hjælp, som eksempelvis en bikestation med værktøj og ophæng til cyklen eller mu-lighed for at oplade el-cykler.

Læs mere om Bike Friends på Langeland hos VisitLangeland.

Cykelrute 80-81: Rudkøbing-Lohals-Spodsbjerg
Denne cykelrute på Nordlangeland er i alt 72 kilometer, hvoraf 5 kilomenter er på grusvej. Rute 80 star-ter i Rudkøbing og fører dig ad små veje gennem skov og langs åbne marker på den vestlige side af Lange-land, hvor den endelige destination er Lohals. Herfra kan du fortsætter på rute 81 videre til Spodsbjerg langs den østlige del af øen. Hvis du har et par kilometer mere i benene, kan du undervejs tage en lille omvej igennem Tranekær, hvorfra der kun er 6 kilometer til Emmerbølle Camping.
Se kort og læs mere om ruterne her

Cykelrute 82-83: Rudkøbing-Bagenkop-Spodsbjerg
Denne cykelrute på Sydlangeland er i alt 65 kilometer, og kun 3 af dem er på grusvej. Rute 82 starter i Rudkøbing, og leder dig ad små veje mod Lindelse. Kort før denne destination møder du rute 83, der star-ter i Bagenkop, men som indtil Lindelse er samme rute som rute 82. Nord for Lindelse drejer rute 83 mod øst, og guider dig gennem landskab og små landsbyer hele vejen til Spodsbjerg. Hvis du i stedet øn-sker at forsætte syd på, er der 9,2 kilometer til Ristinge Camping.
Se kort og læs mere om ruterne her


Herregårdsruten
Herregårdsruten er en 665 kilometer lang cykelrute udviklet af Destination Fyn og navngivet efter de 123 fynske slotte og herregårde på Fyn og Øerne. Ruten er opdelt i 14 etaper, som hver især har sin egen unikke historie inspireret af spor i landskabet. Derudover er den skiltet, primært på asfalt, og har en sværhedsgrad for alle. På Langeland er der 4 etaper, som i alt strækker sig over 159 km:

  1. Rudkøbing – Lohals 36 km.
  2. Lohals – Spodsbjerg 42 km.
  3. Spodsbjerg – Bagenkop 44 km.
  4. Bagenkop – Rudkøbing 37 km.


Læs mere om Herregårdsruten på Langeland hos VisitLangeland.


Korte cykelruter på Langeland

Rudkøbingruten på 24,4 kilometer starter ved Rudkøbing havn, og går igennem den hyggelige lille by. Herefter bliver du ledt ud på landet, ud mod Faarevejle Gods og Allé og østover. Til sidst går ruten ad småveje som bliver til grusveje lige inden Spodsbjerg, og så gennem Simmerbølle på din vej tilbage mod Rudkøbing.

Se kort over ruten her


Tranekærruten er en 20,5 kilometer lang rundtur i området. Du starter ved Tullebølle Skole, og kører ad småveje imellem marker og småskove mod Boftofte. Her cykler du langs Skovmosen og ind forbi Tranekær Slot, hvor ruten fortsætter ad grevens private allé og gennem skovene tilbage til Tullebølle.

Se kort over ruten her


Bagenkopruten er en rundtur på 20,6 kilometer, som tager dig sydover forbi Langelands fineste jættestue opført for 5-7000 år siden, Dovns og Gulstav Klint, og de vilde Exmooreponyer. Derefter går ruten nordpå, hvor du passerer den 37 meter høje hatbakke ”Fakkebjerg” og Langelandsfortet.

Se kort over ruten her

Tilmeld nyhedsbrev

– og kom først til de gode nyheder og tilbud. Nyhedsbrevet fra Feriepark
Langeland udkommer ca. hver anden måned og byder på en masse gode
tilbud, og dette og hint om hvad der sker på campingpladsen og i området.

Se mere   

Book online

– det er enkelt og nemt. Du vælger tid og sted, og så beregner systemet
øjeblikkeligt din pris.

Se mere  

Giv et gavekort

– til hende eller ham der har alt. Man kan altid bruge en god oplevelse. Et
gavekort til Feriepark Langeland kan bruges til betaling for overnatning –
både camping og hytter.

Se mere  

Lad os hjælpe

– hvis du er i tvivl. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive,
når du har spørgsmål eller brug for hjælp.

ikon ring Tlf. 62 57 13 29

ikon skriv info@ristinge.dk

Emmerbølle Strand Camping
Emmerbøllevej 24, 5953 Tranekær

ikon ring Tlf. 62 59 12 26

ikon skriv info@emmerbolle.dk

ikon facebook 2 Følg os på Facebook

 

Ristinge Camping
Ristingevej 104, 5932 Humble

ikon ring Tlf. 62 57 13 29

ikon skriv info@ristinge.dk

ikon facebook 2 Følg os på Facebook

 

Skift til Ristinge

Skift til Emmerbølle

Skift til fælles forside

Bæredygtighed og grønne tiltag

Vi tænker på en grønnere fremtid. Og vi gør noget aktivt i stedet for bare at tale om den.

Læs mere
hjerte groen txt 50pct 25pct DK opt

Partnere

dk-camp-logo
dk-camp-logo
acsi
acsi

 

Sæson

Emmerbølle Strand Camping
Sæson 2023: 31. marts til 17. september. 

(Sæsonpladser 31. marts til 15. oktober)

Hytter kan lejes året rundt

Ristinge Camping
Sæson 2023: 18. maj til 3. september. 

(Åbent fra 31. marts til 8. oktober for fastliggere og hytteophold)

 

Cookies og Persondata