Guide til din første teltferie
Guide til din første teltferie
Kom godt i gang
Telttur er en nem og billig måde at komme tættere på naturen og opleve nye steder. Det er også en yderst fleksibel ferieform, hvor du bestemmer selv tidsrammen, og kan tage fra sted til sted, fra dag til dag. Men enhver god ferie starter med en smule planlægning hjemmefra, og i dette blogpost har vi samlet en oversigt over hvad du bør vide om telt- og naturlejrpladser på Langeland, og hvad du bør medbringe udover dit gode humør, for at gøre din første telttur til en succes.
Vi har lavet en basis pakkeliste til telttur, og en der er lidt ekstra. Begge lister er selvfølgelig kun vejledende og til inspiration – en del af det sjove ved campinglivet er nemlig også, at man med tiden finder ud af hvad man kan og vil undvære, og hvad man gerne vil opprioritere. Uanset hvad, kan det til at starte med være en god idé at låne eller leje så meget du kan, for at du så billigt som muligt kan finde ud af om campinglivet er noget for dig.
Basis pakkelisten
Noget af det allervigtigste ved en telttur er selvfølgelig teltet. Du har sikkert hørt det før – ”Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig beklædning”, og det samme gør sig faktisk gældende for et telt. Sørg derfor for at låne, leje, eller investere i et telt, som kan klare de vejrforhold, som din feriedestinati-on byder på. Dette gælder også dit tøj og sovepose, så du har et solidt udgangspunkt og base at vende retur til. Glem heller ikke at pakke rigeligt med mad, drikke, og snacks hvis du ikke planlægger at provian-tere undervejs.
Basis pakkeliste til telt:
• Telt, pløkker, og pløkhammer
• Liggeunderlag eller luftmadras
• Sovepose og evt. hovedpude
• Tøj og overtøj til årstiden og vejrforhold
• Hvis du på cykel – lappegrej
• Mad, drikkelse, og snacks
Hvis du skal have ladet telefon op, eller andet elektronisk udstyr er det muligt at lade det op i receptio-nen, eller i fællesrummene. Hvis du ønsker fast strøm skal du bestille en teltplads med strøm eller stan-dard plads, idet vores teltområde er ikke forsynet med strøm. Obs. De fleste steder bruger CEE stik (blåt stik). Medbring selv en omformer, ellers kan det lejes i receptionen.
Så længe både du og teltet er klædt på efter vejret, og du har adgang til mad og vand, så er du kommet godt fra start.
Ekstra pakkelisten:
Denne liste afhænger selvfølgelig af størrelsen af dit telt, transportmiddel, og hvad du personligt priorite-rer i forhold til komfort og praktisk anvendelighed
Komfort
• Parasol
• Powerbank
• Lys eller lanterne
• Myggenet- og spray
• Tøjsnor og klemmer
• Bord, stole og hynder
• Ekstra tæppe og puder
• Pavillon eller presenning
Værktøj og andet praktisk
• Affaldsposer
• Gas eller brænde
• Kost og fejebakke
• Gaffetape og strips
• Pande- eller lommelygte
• Lappegrej til madras og telt
• Campingkabel, omformer, og stikdåse
Køkkenting
• Køleboks og -elementer (kan ombyttes i butikken)
• Karklude og viskestykker
• Plastikposer og poselukke-re
• Service og køkkenredska-ber
• Elkedel, brænder eller trangia
• Opvaskebalje, -børste, og middel
Teltferie på Langeland
Hvis du tager på telttur på Langeland, er det selvfølgelig oplagt at bevæge dig fra den ene ende af øen til den anden for at opleve så meget som muligt. Lav f.eks en base på Ristinge Camping, og se hele den sydlige del, og tag derefter op til Emmerbølle Camping, og se den nordlige del af øen.
Langeland har fire Fri teltnings skove, hvor du må have én overnatning: Skov- og moseområdet Lunden på Sydlangeland, og Østre Stigtehave, Bræmlevænge, og Mørksholm Skov på Nordlangeland. Vil du gerne slå lejr for mere end én nat, eller bare have en nemmere og mere luksuriøs ferie, kan du booke en af vores teltpladser på Langeland. Når du ligger i telt hos os, er vores ”alt inklusiv” koncept nemlig med i prisen. Der er således altid fri adgang til vores boldbaner (link til underside), pool (link til underside) og fitness center (Emmerbølle) (link til underside) – og børn kan deltage gratis i alle børneaktiviteter. Det koster heller ikke ekstra at benytte køkken, spiseafdeling, toiletter, og baderum i vores sanitetsbygninger. Varmt vand i køkkener og brusebade er selvfølgelig også inkluderet, men man skal selv medbringe service og køkkenredskaber. Hvis du har været på farten i længere tid er det muligt at få vasket og tørret sit beskidte tøj i vores vaskeri.
Ligger du i telt på eller i nærheden af vores campingpladser, kan du selvfølgelig altid kigge forbi vores minimarkeder for at få tilfredsstillet sulten, tørsten, og den søde tand. Her kan du også finde diverse cam-pingartikler og nødvendigheder, hvis der er noget du pludselig står og mangler.
Hvis du er blevet træt eller finder ud af teltferie ikke er noget for jer – har vi masser af forskellige cam-pinghytter. Lige fra små simple hytter som minder om at sove i telt komfortmæssigt til luksus hytter med bad og toilet.
Det er desuden en god idé at lade teltet og teltbunden tørre, når det pakkes sammen. Vend gerne teltet på hovedet, inden du pakker det sammen. Har du ikke tid til at vente på, at teltet bliver tørt, så pak det sammen og sæt det til tørring, når du kommer hjem, ellers er teltet så godt som ødelagt, hvis der går lang tid før du bruger teltet igen.
Læs mere om reglerne for fri teltning hos Naturstyrelsen.
Læs og vores ofte stillede spørgsmål før, under og efter opholdet hos os - læs her:
Tilmeld nyhedsbrev
– og kom først til de gode nyheder og tilbud. Nyhedsbrevet fra Feriepark
Langeland udkommer ca. hver anden måned og byder på en masse gode
tilbud, og dette og hint om hvad der sker på campingpladsen og i området.
Book online
– det er enkelt og nemt. Du vælger tid og sted, og så beregner systemet
øjeblikkeligt din pris.
Lad os hjælpe
– hvis du er i tvivl. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive,
når du har spørgsmål eller brug for hjælp.